Oluf
Rygh, Farm Names
Oluf Rygh, Gårdsnavn
Here are farm name meanings for
the old Stadsbygd parish, including Hasselvika, Ingdalen, Lensvik, Rissa and
Stadsbygd.
Source: Oluf
Rygh, Norske Gaardnavne, Vol. XIV: Gaardnavne i Søndre Trondhjems Amt. Kristiania (
Most
names show alternative spellings of the names in early documents and the years
when those forms were used. Additional
spellings exist as well (e.g., those in Kristoffer Rein’s bygdebøker that
are listed elsewhere
on this site). Translation may be helped
by using a Danish-English dictionary since it is written using
turn-of-the-century “dansk-norsk” spelling conventions. See also the essay for Haarsager and Fenstad names elsewhere on this site.
Notes: Udt =
udtale. = pronounced. Here is a
roughly approximate guide to pronunciation for
a as a in father
i, í and y as i in machine
e and é as e in set
ø as o in work
æ as a in fan
ó
ú
å and aa as o in boat
l as l in leg
£ is sometimes called “thick l” and
sounds sort of like an American r
rs and ss are like sh
kj and sj are like a cross between ch
and sh
a doubled consonant like nn or kk makes the vowel sound preceding it short
The appended
information in blue text is being compiled as time permits from various sources
that are available. Bjørkvik, Bratberg,
Dybdahl, Rein and Singstad are the authors of bydgebøker for Hasselvika, Rissa
(two different works), Stadsbygd and Lensvik, respectively. 1950 and 1886 are land tax records; 1900,
1865, 1801 and ca 1665 and censuses; and ca 1520 is from the “10% tax” of that
era. The appended information in green text is
being compiled, again as time permits, from the 1950 land tax records. It provides names of the subfarms and some
personal names that are associated with those farm names.
1. Vikan. Udt. ví2kan, Dat. -åm. -Wyge 1559. Wigum 1590. 1630.
Wigen, Wichum 1723.. af vík f., Vik (Indl. S. 85).
*Ig/dh/usetr, sms. med et
gammelt Elvenavn Ig/dh/a, se Bjugn GN. 19.
[Rein I: Vikan,
1950 Vikan, 1900 , 1886 , 1865 Vikum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
2. 3. Ekset øvre og nedre. Udt. é:2kséten, Dat. -ta. -Egsetter NRJ. II 40.
Igsetther 1559. Ydsett 1590. Idsett, Egsett 1618. Egsett, Eegsett 1626. Eigsedt
1630. Eigset 1664. Over Eigset, Neder Eigset 1723.
[Rein: Ekset
øvre (2)|Ekset nedre (3), 1950 Egseth øvre (2)|Egseth nedre (3), 1900 , 1886 ,
1865 Øvre Eigsæth|Nedre Eigsæth (Eigsæth nedre), 1801 , ca 1665 , ca 1520
Etsetter]
4. Rørvik. Udt. rø2rvíKa. -Rørwigh NRJ. II 40. Røeruigh 1559.
Røruigh 1590. Røeruig 1626. Røerwig 1723.
ste Led kunde mulig være
reyrr m., Røs (jfr. Bd. II S. 88); men den nuv. Udtale gjør det maaske
rimeligere at tænke paa rjó/dh/r, Grønning, Rydning i Skoven (Indl. S. 71).
Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa i Nærø.
[Rein I:
Rørvik, 1950 Rørvik, 1900 , 1886 , 1865 Rørvig, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Rørwigh]
4,2. Fætten. Udt. fæ1tta. Se Hevne GN. 21.
[Rein: Rørvikfætten & Fætten, 1950, 1900 , 1886 , 1865
Rørvigfætten, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
4,4. Kvernviken. Udt. kvæ2NNvíKa. Ligger ved en Kvernbæk.
[Rein: Kvennvika, 1950 Kvernviken, 1900 , 1886 , 1865 Kvernvik, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
5. Vemundstad. Udt. vé2mmóNNsta. -Wemestadt 1559. Wennestadt 1590.
Wemundstad Cap. 1630. Wennestad 1626. Wedmundsta 1664. Wemundstad 1723.
*Vémundarsta/dh/ir af Mandsnavnet
Vémundr, som er meget gammelt og var alm. brugt endnu i 16de Aarh., nu, som det
synes, kun kjendt i Nordhordland. Findes i adskillige Gaardnavne. (Jfr. Bd. III
S. 50).
[Rein I:
Vemundstad, 1950 Vemundstad, 1900 , 1886 , 1865 Vemundstad, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
6. Trangan. Udt. trå2ngænn, Dat. -gåm. -/TH/raunga (Gen.) Fornm.
s. VIII 338. af Throngom AB. 63.
Tanghe (!) NRJ. II 40. Traanghe Cap. Tronge 1559. Thrannge 1626. Trange 1630. 1664. 1723.. af /th/rOng
f., Snevring, trangt Sted, trang Passage. Ordet bruges oftere som Stedsnavn i
Ent., mest om Pladse. Den best. Artikel som ofte tilføiet i nyere Tid. Det er
vanskeligt at paavise, hvilke lokale Forhold der her har givet Anledning til
Navnet.
[Rein I:
Trongen, 1950 Trangan, 1900 , 1886 , 1865, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Tranghe]
7. Stykket. Udt. sty2KKe.
[Rein I:
Stykket, 1950 Stykket, 1900 , 1886 , 1865 Stykket, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
8. Vaalan. Udt. vå2£ænn, Dat. -åm. -af Valom AB. 63. Vorde NRJ.
II 40. Waale Cap. Valle DN. X 793 c. 1550.
Waar 1559. Warumb 1618. Worum 1723.álir, Flt. af váll m., Jord, som er ryddet
ved Brænding, et paa Østlandet meget udbredt Navn; nordenfjelds forekommer det
neppe andetsteds usms., men oftere som andet Sammensætningsled. Se Indl. S. 84
og Thj. VSS. 1891 S. 234.
[Rein I: Vålen,
1950 Vårum, 1900 , 1886 , 1865 Vaarum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Vorde]
9. Haarsaaker. Udt. hå2ssåker. -Hassagher NRJ. II 41. Hoßacker
1559. Haassager 1590. Hosßager 1626. Hoesagger 1630. Haarsager 1723.er
tvivlsomt, om man tør antage 1ste Led for at være Mandsnavnet Hárekr, da der
ikke findes Hjemmel for, at r-Lyden opr. har været her (Personn. i Stedsn. S.
117). Maaske ligger et gammelt Navn paa den forbiflydende Bæk til Grund.
[Rein I:
Håssåker, 1950 Hårsaker, 1900 , 1886 , 1865 Haarsager, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hassagher]
9,10. Klungerløkken. Udt. k£ó2ngerlyKKa. Af klungr m., Nypetorn, og
lykkja f., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). Jfr. Hevne GN. 75.
[Rein I: Klongerlykja, 1950 Klungerløkken, 1900 , 1886 , 1865
Klongerlykken, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
9,13. Reinkinn. Udt. rei2nKiNN. 1ste Led er Navnet Rein, GN. 11,
andet Led kinn f., brat Affald af et Fjeld eller en Aas (Indl. S. 60).
[Rein I: Reinkinn, 1950 , 1900 , 1886 , 1865 Reinkind, 1801 , ca 1665 ,
ca 1520 ]
10. Lein. Udt. lein. -Leen NRJ. II 40. Lenn 1559. Lienn 1590.
1626. Lehn 1630. Lein 1723.
*Lein, f., Skraaning,
Helding (Indl. S. 65). Navnet forekommer nordenfjelds ogsaa i Melhus, paa
Frosten, i Skogn, i Værdalen, i Sparbuen og i Leinstranden, paa det sidste Sted
i Flt. Findes ogsaa mindre hyppig paa Østlandet og Vestlandet. Det hører
vistnok blandt de ældste Gaardnavne.
[Rein I: Lein,
1950 Lein, 1900 , 1886 , 1865 Lien, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Leen]
11. Lillerein. Kaldes rein. -Reen NRJ. II 40. Renn 1559. Rein 1590.
1664. Lille Reyn 1723 (da brugt af Præsten).opr. Navn maa være Rein, og Lille-
er vel tillagt i senere Tid til Adskillelse fra Rissen GN. 83. Om Navnets
Betydning se dette.
[Rein I: Rein,
1950 Rein, 1900 , 1886 , 1865 Lille Rein, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Reen]
11,3. Reinsjøen. Udt. rei1nsjø:'n. Se Hitteren GN. 22,2.
[Rein I: Reitan & Reinssjøen, 1950 Reitan, 1900 , 1886 , 1865, 1801
, ca 1665 , ca 1520 ]
12. Myr. Udt. mý:r. -Myre NRJ. II 40. DN. XI 781 c. 1550. 1559. Myrre DN. X 793 c. 1550. Myr 1618. 1723.mýrr f., Myr
(Indl. S. 68).
[Rein I: Myr,
1950 Myhr, 1900 , 1886 , 1865 Myhr, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Myre]
13. Stadsbygdens
Præstegaard. -Kaldes præ2ssga£en; af
nogle opgivet æ2llshaug, aabenbart bare efter Skriftformen.er i ældre Matrikler
kaldet Alshaug og Elshaug, hvori et gammelt, senere fortrængt Navn maa være
bevaret. Dette kan vel have været Olvishaugr, sms. med Mandsnavnet Olvir,
altsaa det samme som det gamle Navn paa Skogns Præstegaard (Thj. VSS. 1891 S.
158).
[Rein II:
Stadsbygd prestegård, 1950 Prestegården, 1900 , 1886 , 1865 Alfshoug
Præstegard, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Prestehuss]
14. 15. Fenstad. Udt. fæ2nnsta. -af Finnastadom AB. 63. Fenstad NRJ.
II 39. Findnestedt DN. X 793 c. 1550.
Fennestadt 1559. Neder Fenstad, Over Fenstad 1723.i AB. kunde tale for, at
Navnet var sms. med Mandsnavnet Finni eller mulig med Kvindenavnet Finna; men
den nuv. Udtale, som stemmer med de fleste af de senere Skriftformer, taler
imod denne Forklaring, da disse Personnavne som Led i Stedsnavne nu ellers har
lukt i. Mulig er 1ste Led Elvenavnet /TH/in, som er bevaret i /TH/inaróss i
Fornm. s. VIII 338 (Sverres S. Kap.
144), og som sandsynlig er det gamle Navn paa Præstelven. /TH/ og f vexler
ogsaa ellers undertiden i Begyndelsen af Ord. Navnets gamle Form har isaafald
været */TH/inarsta/dh/ir (Bd. II S. 338, N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 264).
[Rein II: Nedre
Fenstad (14)|Øvre Fenstad & Røberg (15), 1950 Fenstad nedre (14), 1900 ,
1886 , 1865 Finstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Fenstad]
15,1. Røberget. Udt. rau2bærje. Har Navn af Bjergets rødlige Farve.
[Rein II: Røberg, 1950 Røberget (15), 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
16. Buan. Udt. bú2ænn, Dat. -åm. -af Budhom AB. 63. Bwde NRJ.
II 39. DN. X 793 c. 1550. 1559. Bue
1723.ú/dh/ir, Flt. af bú/dh/ f., Bod, Bygning opført til midlertidigt
Opholdssted eller til Oplagshus (Indl. S. 46).
[Rein II: Buan,
1950 Buan, 1900 , 1886 , 1865 Buum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Bwde]
17. Tunge. Udt. tóng'. -Tonghe NRJ. II 40. Tuenge DN. X 793 c. 1550. Tunge, Tungh 1590. Thungen
1630. Tungen 1626. 1664. 1723.
*Tunga f., Tunge,
Landtunge; Gaarden ligger paa en Landtunge, som dannes ved, at en Sideelv med
en Bøining gaar ud i Præstelven. Jfr. Hitteren GN. 62.
[Rein II: Tung,
1950 Tunge, 1900 , 1886 , 1865 Tung, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Tonghe]
18. Kasset. Udt. ka2ssét. -Kattesetter NRJ. II 40. Cap.
Kattsetther 1559. Kattsett 1590. 1630. Kadstad (!) 1626. Kasset 1723.
*Kattarsetr af kOttr m., en
Kat; i Stedsnavne maa man vel især tænke paa Vildkatten (Thj. VSS. 1882 S. 18).
Her har man dog vel snarest kOttr brugt som Mandstilnavn, jfr. Bd. II S. 371.
[Rein II:
Kasseth, 1950 Kasset, 1900 , 1886 , 1865 Karsæth, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Kattesetter]
19. Askjem. Udt. a2ssjem. -Asken, Aske NRJ. II 40.
Askyem DN. X 793 c. 1550. Aschem 1559.
Askem 1590. Aschemb 1626. Aschim 1630. 1664. Adschem 1723.
*Askeimr, af Trænavnet askr (Ask), sms. med heimr. Navnet forekommer hyppig paa Østlandet (mest bekjendt
Herredsnavnet A. i Smaalenene, Bd. I S. 35), men i det øvrige Land neppe
andetsteds end her.
Gaardenes Navne:
[Rein II:
Askjem, 1950 Askjem, 1900 , 1886 , 1865 Askim, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Asken]
19,3. Askjemhalten. Udt. a2ssjemhaLten. Sidste Led er det samme som
Agdenes GN. 56, af hasl m., Hasseltræ.
[Rein II: Askjenshalten, 1950 Askjemhalten, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 ,
ca 1665 , ca 1520 ]
20. Grønning. Udt. grø2nning. -Graningh NRJ. II 39. Grønninge
DN. X 793 c. 1550. Grønuich (!) 1559.
Grønningh 1590. Grøning 1626. Grøn Eng 1664. Grøning 1723.Rissen GN. 109.
[Rein II:
Grønning, 1950 Grønning, 1900 , 1886 , 1865 Grønning, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Graningh]
21. 22. Brøskift indre og
ytre. Udt. brø1sjifft. -af
Nædzstaskote som nu heiter Brødraskipte AB. 63. Brøskyffthe NRJ. II 39.
Brøderskifte OE. 25. Biørskiffte, Brøerschiiffte 1559. Brørskifft 1590.
Broerschifft 1626. Brørschift 1664. Brødschifte (Inder, Ytter)
1723.&bmoe;/dh/raskipti. Gaarden maa altsaa have faaet Navn af, at den var
opstaaet ved en Deling mellem Brødre eller havde været Gjenstand for saadan
Deling. Af AB. sees, at Gaarden havde hedet Nedste Skot; det ældste Navn er
altsaa Skot. Allerede i MA. har Gaarden været delt i et Nedre og et Øvre Skot
(nu GN. 23). Dette Navn kommer af skot n., som i Stedsnavne synes at betegne:
Fremspring af Land, især høit Land, og opragende Høide. Her maa Navnet sigte
til det fremskydende Høidedrag vestligst i Bygden, ved hvis Ende Gaardene
ligger (Indl. S. 75 og Thj. VSS. 1891 S. 166).
[Rein III:
Brøskift indre (21)|Brøskift ytre (22), 1950 Brødreskift indre (21)|Brødreskift
ytre (22), 1900 , 1886 , 1865 Brødreskift indre|Brødreskift yttre, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
23. Øverskot. Udt. ø2sskåtten, Dat. -ta. -Øffuerschud 1559.
Øffuirskott 1590. Offuerschott 1626. Over Schott 1723.frg. GN.
[Rein III:
Overskott, 1950 Overskott, 1900 , 1886 , 1865 Overskot, 1801 , ca 1665 , ca
1520 Brøskyffthe]
24. Gafset. Udt. ga2ffséten, Dat. -ta. -Gaeffzetther DN. X 793 c. 1550. Gaffsetther 1559. Gabsett
1626. Gafset 1723.maaske enestaaende Navn, om hvis Betydning det ikke er let at
sige noget, naar middelalderske Former ikke kjendes. Man kunde gjætte, at 1ste
Led indeholder Navnet paa den Bæk, som rinder forbi Gaarden, jfr. Gaua, (den
rygende, dampende?), Elvenavn i Horg. Mindre sandsynligt er det vel at
sammenstille det med Gaupset i Øre (Gauposætr AB.).
[Rein III:
Gafset, 1950 Gafset, 1900 , 1886 , 1865 Gafsæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
25. Hegli. Udt. hæ2gglían, Dat. -åm. -Heggelie 1618. 1626.
1630. 1664. Hæglie 1723.
*Hegglí/dh/, sms. af
Trænavnet heggr m. og lí/dh/ f., en Li.
[Rein III:
Heggli, 1950 Heggli, 1900 , 1886 , 1865 Hæglie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
26. Blomli. Udt. b£ó2mmlía, Dat. -lí'n. -Blomlid 1618. Blomlie
1723.
ste Led er Folkespr. Blom,
Bregne; jfr. Orkedalen GN. 231.
[Rein III:
Blomli, 1950 Blomli, 1900 , 1886 , 1865 Blomlie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
27. Helset. Udt. hé2ssjéten, Dat. -ta. -Hellesetther 1559.
Helesett 1590. Helset 1626. Helsett 1630. Hælsæt, Helset 1723.nuv. Udtale synes
at vise tilbage paa en anden ældre Form end den, som kunde udledes af
Skriftformerne fra 16de og 17de Aarh.
[Rein III:
Helset, 1950 Helset, 1900 , 1886 , 1865 Helsæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
28. Pukstad. Udt. pó2kksta. -Pugstadh NRJ. II 40. Pwkestad Cap.
Pugstad 1559. Pungstadt 1590. Pigstad 1626. Puchstad 1723.vel samme Navn som
Pukstad i Sandeherred og i Aas, opr. Púkasta/dh/ir, som vel er sms. med púki,
der i et Par Tilfælde findes brugt som Mandstilnavn i det 14de Aarh. Samme Ord
har man vel i Pukerud, som findes paa flere Steder paa Østlandet (Bd. II. S.
60).
[Rein III:
Pukstad, 1950 Pukstad, 1900 , 1886 , 1865 Pukstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Pugstadh]
29. Solem. Udt. só2£emmen, Dat. -ma. -Sollenn 1559. Solum 1590.
Solumb 1626. Soellum 1630. Sollum 1723.. Bjugn GN. 23 og Rissen GN. 97. Som saa
alm. Tilfælde med Gaarde af dette Navn, ligger den afsides og høit oppe i
Aasen.
[Rein III:
Solem, 1950 Solem, 1900 , 1886 , 1865 Solum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
30. Hafsaas. Udt. ha2ffsåsen, Dat. -sa. -af Hafuersase AB. 63. Haffsaas
Cap. Haffsnes (!) 1559. Haffaas 1590. Haffsaas 1626. 1630. Hafsaas 1723.áss. 1ste Led er utvivlsomt
Mandsnavnet Hafr. Jfr. Hevne GN. 74. (Personn. i Stedsn. S. 110).
[Rein III:
Hafsås, 1950 Hafsås, 1900 , 1886 , 1865 Hafsaas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
31. Bjørneraas. Udt. bjy2NNeråsen, Dat. -sa. -af Biarnarase AB. 63.
Biørneraas DN. X 793 c. 1550. Biørneraas
1559. 1618. Biønneraas 1723.áss, sms. med Mandsnavnet BjOrn (Personn. i Stedsn.
S. 44). Disse 2 Gaarde er maaske Parter af en opr. Gaard Áss.
[Rein III:
Bjørnerås, 1950 Bjørnerås, 1900 , 1886 , 1865 Bjørneraas, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
32. Finseraas. Udt. fi1Nsråsen. -Finndtzaas 1618. Findseraas 1723
(øde i lang Tid). Led er vistnok ikke -aas, men som den nuv. Udtale viser, rás
f., Løb, Folkespr. Raas f., Løb, Vei, medens 1ste Led her vel snarere er
Folkenavnet end Mandsnavnet. Man kunde til Forklaring af Navnet maaske tænke
paa de paa saa mange Steder lokaliserede Sagn om Finners Skiløb.
Hankjønsartikelen er rimeligvis senere tilføiet.
[Rein III:
Finserås, 1950 Finserås, 1900 , 1886 , 1865 Finseraas, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
33. Kirkemyr. Udt. Ké2rkmýran, Dat. -råm. -Kierckenøe 1590?
Kierchemyer 1626. Kierckemyr 1630. Kierchemyr 1723.har vel faaet sit Navn af,
at den har været Kirkegods.
[Rein III:
Kirkemyr, 1950 Kirkemyr, 1900 , 1886 , 1865 Kirkemyhr, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
34. Bælingsli. Udt. bæ2£ingslía, Dat. -lí'n. -Bellingslid 1618.
Bellingslie 1723.. med Navnet GN. 49; har rimeligvis opr. hørt under denne.
[Rein III:
Bælingsli, 1950 Bellingsli, 1900 , 1886 , 1865 Bellingslie, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
35. 36. Vatngaarden ytre
og indre. Udt. va2ttnga£en. -Vandegardh
NRJ. II 40. Vatthnegaardt DN. X 793 c.
1550. Wandgaard 1559. Wattengordt 1590. Watenng (!) 1626. Watengaard 1723.ved
et Vand, som nu kaldes Vatngaardsvandet.
[Rein III:
Vatngård, 1950 Fjellheim (35)|Vatngården indre (36), 1900 , 1886 , 1865 Vatnegaard
& Vattengaard, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Vandegardh]
37. Jonsli. Udt. jó1nslía. -Joenslie 1723 (da øde i lang Tid).
[Rein III:
Jonsli, 1950 , 1900 , 1886 , 1865 Johnsli, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
38. Svebakkan. Udt. své2bakkænn, Dat. -åm. -Kruchen eller Svebachen
1723.. med svi/dh/ n., et ved Brænding ryddet Sted (Indl. S. 80). Det i 1723
nævnte Kruchen er vel samme Navn som Kruken i Leksviken og det flere Steder
søndenfjelds forekommende Kruke, hvis Betydning er tvivlsom (Bd. IV, 1 S. 85).
[Rein III:
Svebakken, 1950 Jonsli, 1900 , 1886 , 1865 Svebakken, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
39. Hermstad. Udt. hæ2rmsta. -Hernestedh NRJ. II 40. Hermestadt
DN. X 793 c. 1550. Hermestad 1559.
Horumstadt 1590. Harmstad 1618. Harmbsta 1626. Hermstad 1630. 1723.
ste Led maa være et
Mandsnavn, Hermó/dh/r eller Hermundr (Personn. i Stedsn. S. 129).
[Rein III: Hermstad, 1950 Hermstad, 1900 , 1886 , 1865 Hermstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hernestedh]
40. Hammeren. Udt. hå2måren.
[Rein III:
Hammer, 1950 Hammeren, 1900 , 1886 , 1865 Hammeren, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
41. Bøstingen. Udt. bø2sstiNNen. -Bøstingstadt 1559. Bøstinnge
1590. Bostenng 1626. Børstingen 1630. Bøstingen 1723.forekommer neppe ellers.
Man kunde formode, at det er afledet af Plantenavnet Boste m., jfr. Bostegras
(Aasen), med Afledningsendelsen -ing.
[Rein III:
Børsting, 1950 Børstingen, 1900 , 1886 , 1865 Børstingen, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
42. 43. Langmo ytre og
indre. Udt. la2ngmó (ogsaa hørt
-mó:'n). -Langemoo NRJ. II 40. Langemo 1559. Langmou 1590. Langemo 1626.
Langmoe 1664. 1723.
*Langimór, den lange Mo.
[Rein III:
Langmo (42)|Indre Langmo (43), 1950 Langmo ytre (42)|Langmo indre (43), 1900 ,
1886 , 1865 Langmo, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Langemoo]
44. Tørstad. Udt. tø2rrsta. -Thørestad 1559. Thørstad 1618.
Tørstad 1723.findes ogsaa i Vang V. Det kunde være sms. med et Mandsnavn,
snarest /TH/orgeirr eller /TH/orgils, som ved 1520 oftere nordenfjelds
forekommer i Formen Tørels.
[Rein IV:
Tørstad, 1950 Tørstad, 1900 , 1886 , 1865 Tørstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
45. Kaarli. Udt. kå:1lía, Dat. -lí:'n. -Korledh NRJ. II 40.
Kornnliid 1559. Korlienn 1590. Karlie 1618. Kaarlid 1630. Corlinn 1643.
Kaarlien 1723.være sms. med Mandsnavnet Kaare. Jfr. Rissen GN. 70. Den temmelig
hyppige Forekomst af Navne som Kaardalen og Kaarevik synes dog at antyde, at
der har været et Elvenavn, som ogsaa kunde ligge til Grund for dette Navn. Jfr.
Hevne GN. 131.
[Rein IV:
Kårli, 1950 Kaarli, 1900 , 1886 , 1865 Kaarlie, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Korledh]
46. Hagamo. Udt. hå2gåmó:'n. -Hogemou 1590. 1630. Hagemoe 1626.
1723.
ste Led er hagi m.,
indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52).
[Rein IV:
Hagemo, 1950 Hagemo, 1900 , 1886 , 1865 Hagemo, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
47. Skraastad. Udt. skrå1sta. -Schrostad 1559. Skraastadt 1590.
Skrosta 1626. Schraastad 1723.findes ogsaa i Vang Hd. og Oddernes; samme Stamme
i 1ste Led har man mulig ogsaa i nogle andre Navne som Skraatorp i Raade,
Skraarud i Eidsvold, Skraafjorden i Aafjorden og Skraadalen paa Vestvaagøen i
Lofoten. Forklaringen er uvis (Bd. III S. 89, jfr. Bd. I S. 329. Bd. II S.
386).
[Rein IV:
Skråstad, 1950 Skråstad, 1900 , 1886 , 1865 Skraastad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
48. Bjørgan. Udt. bjø2rgan, Dat. -åm. -Børgenn 1590. Biergum
1618. Biørgumb 1626. Biørgum 1664. 1723.
*Bjargir, Flt. af bjOrg
f., som synes at have været brugt om fremstikkende, noget høie og bratte Berg.
Gaarden ligger under en Aasryg, hvoraf den maa have Navnet.
[Rein IV:
Bjørgan, 1950 Bjørgan, 1900 , 1886 , 1865 Bjørgum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
49. Bæling. Udt. bæ:2£ing. -Byrdinghe Cap. Berding DN. X 793 c. 1550. XI 781, c. 1550. Berduig,
Beruig (!) 1559. Berning 1618. Belling 1723.opr. Form maa have været
*Ber/dh/ingr, en Afledning af bar/dh/ n., Kant, Rand; maa betegne en Gaard, som
ligger paa en Kant eller en Afsats af en Høide (Indl. S. 43. Thj. VSS. 1891 S.
161).
[Rein IV:
Bæling, 1950 Bæling, 1900 , 1886 , 1865 Belling, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Borwighen]
50. Ersland. Udt. é:2rslaNN. -Erslandh NRJ. II 40. Erislandt
DN. X 793 c. 1550. Eriitzland 1559.
Ersland 1723.
ste Led er Mandsnavnet
Eirikr; jfr. Rissen GN. 48 (Personn. i Stedsn. S. 63).
[Rein IV:
Ersland, 1950 Ersland, 1900 , 1886 , 1865 Ersland, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Erslandh]
51. Kvidal. Udt. kví2da£. -Qwiddall NRJ. II 40. Huidal 1559.
Quidall 1590. Qvidahl 1723.
ste Led kan vel med
Sandsynlighed antages at være kví f., Indhegning til Samling af Kvæg.
[Rein IV:
Kvidal, 1950 Kvidal, 1900 , 1886 , 1865 Qvidal, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Qwiddall]
52. Skei. Udt. sjei. -Skee NRJ. II 40. Skede DN. X 793 c. 1550. Skede 1559. Schej 1723.
*Skei/dh/ n., i Stedsnavne
vel snarest i Betydningen: Bane til Kapløb eller Kapridning, eller Grund, som
er skikket til saadant Brug (Indl. S. 75).
[Rein IV: Skei, 1950 Skjei, 1900 , 1886 , 1865
Schei, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Skee]
53. Foss. Udt. fåss. -Ffoss NRJ. II 40. Fos 1559. Faass 1590.
Fos 1626. Foss 1723.
*Fors m., Foss (Indl. S.
50). Gaarden ligger ved en fra Aasen i V. kommende Sideelv, som her gaar i
flere Fosse.
[Rein IV: Foss,
1950 Foss, 1900 , 1886 , 1865 Foss, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ffoss]
54. Bliksaas. Udt. b£i2kksåsen, Dat. -sa. -Bliichsaas 1559. Blexaas
1590. Blixaas 1626. Blix Aas 1630. Blexaas 1723.
ste Led er vel blígr, der findes
brugt som Tilnavn og vel ogsaa kan tænkes at have været brugt som Mandsnavn
(en, som har stirrende Øine, Fritzner), og hvoraf Bliksland i Hobøl, Bliksrud i
Høland, Nitedalen og Norderhov o. fl. sandsynlig maa afledes. Bd. I S. 381. Bd.
II S. 193. Forskjellig er Blikaas, Tingvold, af blik, n., noget blinkende,
lysende.
[Rein IV:
Bliksås, 1950 Bliksås med Gudmundsaunet, 1900 , 1886 , 1865 Blixaas, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
55. 56. Ingdalen øvre og nedre. Udt. i2NNda£en. -Ingardalr Fornm. s. VIII 338. Ingedall NRJ. II 39. Ingedal 1559.
Engdall, Nerengdall 1590. Ingdall 1618. Ingdall, Offueringdall 1626. Indall
1630. Offuer Ingdall, Nedderingdall 1664. Over Indahl, Neder Indahl 1723.
ste Led er utvivlsomt det
gamle Navn paa den temmelig betydelige Elv, som gaar forbi Gaardene. Efter
Fornm. s. skulde den have hedt Ing; men det kunde dog maaske tænkes, at det
rette Navn har været Ingr, som synes at have været Navn paa den Elv, som gaar
gjennem Ingedal i Skjeberg (Bd. I S. 247). Gaardens opr. Navn altsaa Ingardalr
eller Ingrardalr. Denne og de flg. Gaarde ligger paa Vestsiden af
Trondhjemsfjorden.
[1950 Ingdalen
øvre (55)|Ingdalen nedre (56), 1900 , 1886 , 1865 Ingdal øvre|Ingdals nedre med
Grostad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ingedall]
56,2. Grostad. Udt. gró1sta. -Grastad NRJ. II 39. Greuestad,
Groffuestad 1559. Grostadt, Groustadt 1590. Grøesta 1626. Grostad 1630. 1723.
ste
Led kunde være Kvindenavnet Gróa (Personn. i Stedsn. S. 98). Det kunde dog
ogsaa være et gammelt Navn paa Grostadbækken, som enten kan have været GrOf
(jfr. Roan GN. 51; herfor synes nogle Former fra 16de Aarh. at tale) eller Gró,
Gróa (den sterkt voxende, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 186 f.).
[1950 Grostad, 1900 , 1886 , 1865 Grostad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Grastad]
[Personal names: Grostad]
57. Fjølaas. Udt. fjø2£åsen. -Fiellaas 1559. Fieldaas 1590. 1626.
1630. 1723 (øde i mange Aar).
ste Led maa være fjOl f.,
Folkespr. Fjøl f., Fjæl, Bræt; Navnet maa betyde en ovenpaa flad Aas, jfr.
Fjølhaugen i Meldalen.
[1950 Fjølås,
1900 , 1886 , 1865 Fjælaas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
57,7. 9. Tangvik. Udt. ta2ngvíKa. Maa være sms. med Plantenavnet Tang.
[1950 Tangvik, 1900 , 1886 , 1865 Tangvik, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
58. Skjelbrei. Udt. sji2LLbreia. -Schielbredt 1626. Schieldbredt
1630. Schieldbred 1664. Schielbred 1723 (øde i mange Aar).
*Skjaldbrei/dh/. Et meget
hyppigt forekommende Navn, som maa betyde: bred som et Skjold, et bredt og
jevnt Stykke. Det bruges især som Navn paa Indsøer og overføres ofte paa
Gaarde, som ligger ved saadanne, og ogsaa paa Elve, som gaar ud af dem. Ogsaa
her har Navnet vist opr. tilhørt det nærliggende Vand (Skjelbreivandet). Jfr. Ldsbl. 436.
[1950 Skjelbrei, 1900 ,
1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
Rissa subparish, Hasselvika community
1. Haarberg. Udt. hå:2rbærg. -i Haruberghe DN. II 251, 1349 Horbergh NRJ. II 41. 43.
Haarberg DN. XI 627, 1531 747, 1537.
Horberiigh 1559. Haarberg DN. XII 775 c.
1550. 1626. 1630. Haarberig 1664. Haarberg 1723.
*Háruberg, hvori 1ste Led
er Hára f., der maa antages at have været Navn paa den lille Elv
(Haarbergselven), som her falder ud i Fjorden, dannet af Adj. hárr, graa. Jfr.
Elvenavnet Hæra af samme Stamme, Bd. I S. 153.
[Bjørkvik:
Hårberg (138), 1950 Hårberg, 1900 ,
1886 , 1865 Haarberg, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Horbergh]
2. Brettingen. Udt. bræ2ttiNNen. -Brettinghen Cap. Over Bretting,
nævnt som Vorpe under Haarberg 1723.
*Brettingr m., afledet af
Adj. brattr, brat, med Afledningsendelsen -ingr. Navnet tilhører vel egentlig
det bratte Fjeld, som her danner Om Forklaringen af Navnenes Betydning i dette
Herred se Forordene. Grænsen mellem Rissen og Skjørn. Findes som Gaardnavn
ogsaa i Ringebu, Øier, V. Gausdal, Faaberg og N. Aurdal. Se Bd. IV, 1 S. 143.
[Bjørkvik:
Brettingsvorpa (137), 1950
Brettingens laksevorpe, 1900 , 1886 , 1865 Brættingens L. Vorpe, 1801 , ca 1665
, ca 1520 ]
3. 4. Hassel øvre og nedre. Udt. ha1ssel. -I Herzlu Fornm. s. VIII 245
(Læsemaaden usikker). Jfr. i Hærdzluuikum DN.
I 115, 1311 i Hær/dh/sluuijkum DN.
II 251, 1349 i Herdzlawikom AB. 59. Herdzlawik AB. 60. Hertle NRJ. II
41. Hasleuick DN. XI 627, 1531
Haszeluigen DN. XI 747, 1537(der Navn
paa det hele Bygdelag). Hasslem OE. 25. Øffuer Hasle Cap. Hasle DN. X 792 c. 1550. Hertlenn 1559. Hattlenn 1590. Offuerhasßell, Nederhasßell 1626.
Haßelluig og Haßell 1630. Offuer Hassell 1664. Over Hassel 1723. Neder Hassell
1664. 1723./dh/zla f., maa ogsaa antages opr. at have været Navn paa den her
udfaldende Elv (Hasselelven); det maa være afledet af Stammen har/dh/, haard. E
er som ofte foran r gaaet over til a; denne Udtale sees at have været brugelig
allerede i det 16de Aarh.
[Bjørkvik: Øvre
Hasssel (136)|Nedre Hassel (135), 1950 Hassel øvre (3)|Hassel nedre
(4), 1900 , 1886 , 1865 Øvre Hassel|Nedre Hassel, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hertle]
5. Staurset. Udt. stau2rsét (ogsaa hørt -séten). -af Stufrasætre
AB. 60. Stoffuesetter NRJ. II 41. Staurßetter OE. 25. Stawresetther DN. XII 774 c. 1550. Stoffuersetther 1559.
Støursett 1590. Størsett 1618. Støffuersett 1626. 1630. Størsett 1664. Størsætt
1723.Hevne GN. 140.
[Bjørkvik:
Staurset (134), 1950 Størset, 1900 ,
1886 , 1865 Størseth, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Stoffesetter]
5,7. Ratet. Udt. ra:1te.
[Bjørkvik: Ratet, 1950 Ratet, 1900 , 1886 , 1865 Radet, 1801 , ca 1665
, ca 1520 ]
6. Bu.
Udt. bú. -Bwde NRJ. II 41. Cap. Bude 1559. Boudum 1590. Bude 1626. 1630. Bue 1664. Buue 1723.bú/dh/ f., Bod (Indl. S.
46). Formodentlig har her staaet Fiskerboder, før der blev Gaard.
[Bjørkvik: Bu (133), 1950 Bu, 1900 , 1886 , 1865 Bue,
1801 , ca 1665 , ca 1520 Bwde]
7.